The Smiths fik straks ved deres debut i 1984 en del opmærksomhed, og

Written by

in

The Smiths fik straks ved deres debut i 1984 en del opmærksomhed, og musikmagasinet NME skamroste deres debutsingle Hand in Glove . Deres andet album Meat is Murder gik ind på den engelske hitliste som nr. 1 straks ved udgivelsen. Ud over anmelderroserne forstod gruppen at holde sig i rampelyset, da Morrissey ofte var provokerende i såvel interviews som sangtekster. Morrisseys offentlige image var kendetegnet af askese og vegetarisme , og mange af hans tekster havde rod i hans problemramte ungdom . Albummet The Queen is Dead fra 1986 er blevet kaldt The Smiths’ mesterværk, men med Strangeways, Here We Come kom gruppen i en krise, der ledte til gruppens opløsning. Årsagen til opløsningen var, at Johnny Marr spillede sammen med andre musikere, hvilket irriterede Morrissey. Desuden havde Johnny Marr et problem med, at Morrissey ønskede at fastholde The Smiths i en 60’er-inspireret stil i stedet for at prøve nye ideer af. På dette tidspunkt var The Smiths en af Storbritanniens mest populære rockgrupper, med en særdeles hengiven fanskare.