gruppen Soil

Til trods for begge at have gået på samme skole i deres ungdom, stiftede de to kommende System of a Down-medlemmer Serj Tankian og Daron Malakian først bekendtskab med hinanden i indspilningsstudiet Nightgale Studious, hvor de spillede i hver deres band. I 1993 dannede de gruppen Soil, bestående af Tankian som vokalist og keyboardspiller, Daron Malakian som guitarist, Dave Hagopyan på bas og Domingo Laranio bag trommerne. Shavo Odadjian (en anden tidligere elev fra samme skole) blev ansat som manager. Musikalsk blandede Soil metal og art rock med armenske folkeelementer. Trods mindre succes med deres første og eneste koncert begyndte der at opstå spændinger i gruppen. Tankian og Malakian havde mere ambitiøse mål for gruppen, mens Hagopyan og Laranio ikke så nogen fremtid i Soil. De to sidstnævnte forlod gruppen hvorved Odadjian blev rekrutteret som rytmeguitarist.