Gruppen skrev flere sange og indspillede demobånd, som de via en ven

Gruppen skrev flere sange og indspillede demobånd, som de via en ven fik sendt til forskellige pladeselskaber. På dette tidspunkt boede Jesper Binzer sammen med Pedersen og Jensen i en kælderlejlighed i Løgstørgade på Østerbro . John Rosing fra bookingbureauet Rock On, der kendte Pedersen fra hans tid i ADS, var blandt de personer, som modtog materialer, og han opsøgte gruppen i begyndelsen af 1984. Han fik booket dem til forskellige koncerter og blev sidenhen deres faste manager. Blandt de koncerter de spillede var én på Paramount Club i Roskilde , hvor bookere fra Roskilde Festival hørte dem. De endte med at booke gruppen til at åbne festivalen i 1984 , der var det første år, hvor den strakte sig over fire dage. Pedersens ven Torleif Hoppe havde tidligere taget billeder af bandet, men da han dukkede op til en koncert for også at høre dem, viste det sig, at der ikke var noget ordentligt lys til at lave show på scenen. Hoppe sørgede for at tænde og slukke nogle farvede pærer under koncerten, hvilket fungerede som deres lysshow, og siden blev han gruppens uofficielle femte medlem, der sørgede for bl.a. lys og scenografi. Hoppe er siden blevet omtalte som gruppens femte medlem grundet hans lange samarbejde med D-A-D.