Gruppens andet album, D.A.D. Draws a Circle , udkom d. 16. juni 1987

Written by

in

Gruppens andet album, D.A.D. Draws a Circle , udkom d. 16. juni 1987. Indspilningerne foregik denne gang med den engelske Mark Dearnley, da Marstokk havde forladt Mega Records, i Custom Sounds studie i København med mix i Puk-studierne i Randers . Albummet indeholder bl.a. numrene “Isn’t That Wild” og “I Won’t Cut My Hair”. Derudover rummer det gruppens eneste indspillede covernummer, ” A Horse with No Name “, som oprindeligt fremført af det engelske rockband America . Albummet blev godt modtaget, og det solgte 30.000 eksemplarer i Danmark, hvilket var dobbelt så mange som forgængeren. Indtil omkring 1987 havde bandet haft både Jesper Binzer og Stig Pedersen som forsangere, men herefter var det med Binzer som enlig forsanger. Pedersens sidste solostrofer er på “I’d Rather Live Than Die”.