Billy Corgan og James Iha mødte hinanden i 1988, mens Corgan arbejdede i en pladebutik. Sammen med en trommemaskine begyndte de at skrive sange sammen. Sangene var på dette tidspunkt inspireret af The Cure og New Order . Til en koncert med Dan Reed Network mødte Corgan bassisten D’arcy Wretzky , og efter et mindre skænderi fik Wretzky hans telefonnummer. Corgan og Iha spillede deres første koncert 9. juli 1988 på en polsk bar i hjembyen Chicago med en trommemaskine. Wretzky debuterede først en måned senere, 10. august 1988, på spillestedet Avalon. Efter koncerten tilbød ejeren af Cabaret Metro , ét af Chicagos største spillesteder, at booke bandet, hvis de kunne finde en trommeslager. Én af Corgans venner anbefalede Jimmy Chamberlin , og han blev kort derefter bandets fjerde og sidste medlem. Smashing Pumpkins spillede første gang på Cabaret Metro 5. oktober 1988 – en koncert, der senere blev udgivet som Live at Cabaret Metro 10-5-88 .
Billy Corgan og James Iha mødte hinanden i 1988, mens Corgan
Written by
in